Digital Transformation <> Business Transformation
…to sider af samme sag
Rigtig mange projekter inden for Digital Transformation, når ikke deres mål. Dette kan der være mange grunde til, men der er dog et mønster, der går igen: Overordnet set skyldes det, at der er uklarhed om, hvad man egentlig skal lægge i ordet transformation. Transformation er en ændring af hele den måde man driver sin forretning på: Fra virksomhedens forretnings modeller til infrastruktur. Hvad sælger vi, til hvem og hvordan får vi vores produkter og services til markedet?
Et stort forskningsprojekt fra Capgemini og MIT har vist, at virksomhedskulturen er altafgørende for succes med transformationer. Det vil sige, hvordan agerer ledere og medarbejdere i det daglige arbejde? Er der kultur for at styrke innovation og nye ideer eller er der kultur for, at alle nye tiltag bliver mødt med et ”Det har vi prøvet, det virker ikke”.
De virksomheder, hvor digital transformation er lykkedes er også virksomheder, hvor der er skabt en kultur, der præmierer innovation og lyse hoveders ideer til, hvordan man kan forbedre arbejdsgange, produktionsmetoder eller måder at behandle data på, som skaber en forretningsværdi.
I CoworkersMind hylder vi Top Performers, og er fortaler for at lade dem få det nødvendige frirum til at være kulturbærere og forme din virksomheds fremtidige coworker kultur.
Vi er eksperter i at få italesat og skabt de perfekte rammer for en succesfuld implementering af et coworker mindset i hele eller dele af organisationen.